Top >
Tryg transport
TRYG TRANSPORT
Trafiksikkerhed vedkommer os alle. En trafikulykke kan føre til meget store menneskelige omkostninger, ligesom de økonomiske konsekvenser kan være betydelige for såvel virksomhed som samfund.
Som transportvirksomhed har du og dine ansatte et særligt professionelt ansvar i planlægningen og gennemførelsen af transporter samt i vedligeholdelsen af vognpark og materiel. Fokus på trafiksikkerhed i virksomheden bidrager til at reducere antallet af dræbte og kvæstede i trafikken, reducere skader på gods og materiel, forbedre medarbejdernes trivsel, styrke virksomhedens image og samarbejdsrelationer samt reducere udgifter til f.eks. forsikringspræmier, sygefravær, oplæring af erstatningsarbejdskraft samt reparation og erstatning af materiel.
Uanset hvilken størrelse eller type din virksomhed repræsenterer, så kan selv små trafiksikkerhedstiltag spare liv og penge.
Under modulet Tryg transport finder du en række informationer og værktøjer, der kan hjælpe eller inspirere til mere trafiksikkerhed og forebyggelse af skader ved transport:
Er din virksomhed trafiksikker? - tjekliste til at vurdere trafiksikkerheden i virksomheden og til at afdække mulige indsatsområder.
Trafikpolitik kom godt i gang -
tips og idéer til udarbejdelse og indførelse af en politik for trafiksikkerhed i transportvirksomheden.
Chaufførens tjekliste - Tjekliste med gode råd til, hvordan man som chauffør kan forberede og gennemføre virksomhedens transporter på tryg og ansvarlig vis. Hav den liggende i hver bil eller hæng den op på chaufførtavlen.
Sund og tryg på hjul - informationer og værktøjer for vognmænd og chauffører, der ønsker at tage hånd om chaufførernes sundhed og tryghed.
Den dag glemmer jeg aldrig ... - tag en snak i virksomheden om situationer i trafikken, der kan være farlige og hvad der kan gøres for at forebygge sådanne situationer.