Top > Nyheder > Kvalifikationsuddannelse for chauffører


 
KVALIFIKATIONSUDDANNELSE FOR CHAUFFØRER

16. maj 2008
 
Der er i EU-regi bestemt, at chauffører, der udfører erhvervsmæssig godstransport eller buskørsel, skal erhverve visse grundlæggende kvalifikationer.

Formålet med den nye kvalifikationsuddannelse er at sikre, at du som chauffør har de nødvendige kvalifikationer. Reglerne og krav om kvalifikationsuddannelse og efteruddannelse blev vedtaget i EU i 2003 og gælder i alle EU-medlemsstater.

Grundlæggende kvalifikationsuddannelse og efteruddannelse skal medvirke til at øge færdselssikkerheden og forbedre miljøet.

Reglerne gælder fra den 10. september 2008 for erhvervsmæssig personbefordring med bus og fra den 10. september 2009 for erhvervsmæssig godstransport. Fra disse datoer vil bestemmelserne om hvidt og blåt kvalifikationsbevis for erhvervschauffører blive ophævet.
 
Se mere på Færdselsstyrelsens hjemmeside.